Om MV Farligt Affald
Specialister i farligt affald
MV Farligt Affald er erfarne specialister indenfor indsamling og håndtering af farligt affald. Med over 25 års erfaring behandler vores specialister alle typer farligt affald med ekspertise og præcision. Deres omfattende viden om affaldshåndtering er afgørende for vores virksomhed.
Vi arbejder ud fra et helhedsprincip med fokus på miljø, mennesker og økonomi. Vores specialister i farligt affald spiller en central rolle i at opretholde denne tilgang ved at sikre bæredygtige, sikre og effektive affaldshåndteringssystemer.
Eksperter i farligt affald siden 1988
Vi er en nordjysk virksomhed med 7 dedikerede medarbejdere, som ledes af administrerende direktør Mikkel Kastrup. Den valgte bestyrelse bistår ledelsen med fastsættelse af den strategiske retning for MV Farligt Affald og virksomhedens fremtidige aktiviteter.
Siden 1. januar 2020 har MV Farligt Affald været ejet af den erhvervsdrivende fond Cirkulær Nord Fonden. Men vores historie går tilbage til 1. januar 1988 ved etableringen af det kommunale interessentskab Modtagestation Vendsyssel. MV Farligt Affald blev stiftet af Modtagestation Vendsyssel den 11. september 2019. Årsagen skyldes, at dele af Modtagestation Vendsyssels aktiviteter skulle udskilles. Året efter blev MV Farligt Affald solgt til Cirkulær Nord Fonden, og vi er i dag et selvstændigt selskab.
Kontinuerlig udvikling af affaldshåndtering
På MV Farligt Affald er vi dedikerede til at forbedre ressource udnyttelsen og kontinuerligt udvikle vores praksis. Vores specialister i farligt affald er centrale i denne stræben, da de konstant søger efter innovative måder at optimere vores affaldshåndteringssystemer og forbedre ressource udnyttelsen. Vores ekspertise giver os mulighed for at identificere muligheder for genanvendelse og genbrug i forbindelse med farligt affald.